Mit navn er Katja og for snart 11 år siden startede jeg mit eventyr med Vindingfoto op.
Jeg har altid elsket at tage billeder fra jeg som barn fik mit første kamera. Vindingfoto har udviklet sig meget gennem de sidste par år, og er i dag blevet til en lille virksomhed, der kan tilbyde god service, lækre billeder og masser af erfaringer inde for et bredt udvalg af foto opgaver.
Når jeg ikke gemmer mig bag kameraet og fanger fantastiske billeder af jer, er jeg pædagog. Jeg plejer at sige, at jeg er fotograf for at have råd til at være pædagog selv om det nok mere er omvendt
Jeg har været uddannet pædagog i over 6 år, hvor jeg har været i alt fra vuggestuer til aftenklub for unge. I dag er jeg i et specielt dagtilbud for børn der har det svært.
Min erfaring med at være pædagog giver mig en kæmpe fordel som fotograf, da jeg har en forståelse for hvad der rør sig i barnet eller den unge, og hvordan vi sammen kan laver en tryg ramme at få taget billeder i.
Mit håb er en dag at Vindingfoto ville kunne være min primære beskæftigelse og pædagogdelen en lille del, men jeg vil nok altid have en fod inde i et pædagogjob, da jeg elsker at have med andre mennesker at gøre, og at jeg ikke kunne forstille mig at være uden.
For snart 3 år siden flyttede jeg fra Stor København og her ude på ”landet” til den lille hyggelige by Store Merløse. En af de ting der gjorde jeg flyttede var drømmen om et fotostudie, i dag er denne drøm indfriet, og jeg her et hyggeligt lille hjemme studie, hvor jeg elsker at tage billeder af jer søde mennesker.
Jeg er altid åben for nye ideer, så hvis du har specifikke tanker eller ønsker, er jeg klar til at eksperimentere. Man slutter aldrig med at lære, og det er spændende at prøve nye ting.
Hvis du er interesseret, er du mere end velkommen til at sende mig en besked, og jeg vil svare så hurtigt som muligt.